Hvad

Siden 2004 er der brygget mere end 80 forskellige øl på Ølfabrikken - øl der ikke bare er brygget med gær, vand, malt og humle, men også med birkesaft, blåbær, hindbær, vindruer, honning, kirsebær, lakridsrod, koriander, appelsinskal, kakao, kaffe, paradisfrø, rosinsirup, kamilleblomster, anis, fennikel, rosiner, rom, ristet træ, lakrids, dadler, kanel, røget malt, timian, vanilje og mere end et dusin forskellige slags sukre.

3 klik fra øl til døren . . . bestil øl online

For øjeblikket har vi 5 faste bryg, som altid vil være at finde hos vores forhandlere.

Desuden har vi 7 sæsonbryg, der er brygget specielt til de danske højtider og derfor kun fås i en begrænset periode.

For variationens skyld, og fordi vi har svært ved ikke engang imellem at prøve noget nyt, sender vi af og til nogle eksperimenter på markedet. Disse brygges kun i små mængder og kan derfor være hurtigt udsolgt.