Ugens ølkup – 24 stk. Pilsner, Pale Ale og Jule Ale for 99,95 i Kvickly
Fra mandag – uge 42 – kører Kvickly kæden over hele landet kampagne på Ølfabrikkens 3 varianter Pilsner, Pale Ale og som en STOR nyhed, Jule Ale. Læs hvad Ole Madsen skrev om de 3 første dåse varianter her . .
Find din lokale Kvickly her . . .
Åbenhed i detailhandelen har skabt nye bedre forbrugerpriser på Ølfabrikkens dåser
Det var som en 1. aprilsnar at Ølfabrikken lancerede Pilsner, Pale Ale og “verdens bedste” Porter på dåse, men i takt med, at forbrugerne har taget den nye specieløls forpakning “dåsen” til sig, har Ølfabrikken arbejdet kompromisløst videre på bedre kvalitet og lavere priser.
Den 1. oktober 2008 bærer arbejdet frugt, da den vejl. udsalgspris sænkes med op imod 40%. “Vi er meget stolte over at kunne sænke prisen, samtidig med at vi nu kan udfordre et ellers konservativt marked med nye øltyper, som Pale Ale og senere på året en dåse Jule Ale, som er brygget på klostergær.” Og Lars Dietrichsen fortsætter. “Selvom alle på bryggeriet arbejder for at forbedre forbrugernes vilkår for “konsum” øl, skal den seneste udvikling på både priser og succes tilskrives forbrugernes søgen efter kvalitet til små priser og ikke mindst detailhandlens positive indstilling til nye tiltag.”
Se kampagne på Ølfabrikkens dåser her . . . .
12. oktober 2008 kl. 15:06
Det er IKKE korekt, at KVICKLY har tilbud på 24 stk.af 3 varianter af Ølfabrikkens ØL til 99,00
det er 3 stk. til 24.95 det er jo en anden snak.
Hvordan kan dette forekomme?
Hilsen
Elsebeth Hansen
13. oktober 2008 kl. 11:58
Kære Elsebeth
Tak for din henvendelse.
Der er beklageligvis blevet trykt en forkert pris i Kvickly-avisen, det har dog imidlertid ikke indflydelse på det faktiske tilbud i butikkerne, som i denne uge er 24 stk. Pilsner, Pale Ale og Jule Ale for 99,95.
Mange Hilsner
Ølfabrikken
13. oktober 2008 kl. 16:20
I Kvickly på Nørrebrogade i København nægter de at kende til tilbuddet om de 24 øl til 99,99 – og mener at fejlen må være jeres. De havde desuden tilsyneladende slet ikke Jule Ale. Øv!
Vh
Søren
14. oktober 2008 kl. 06:26
Hej Søren
Vi er naturligvis kede af, at I er gået forgæves. . . I mange Kvickly´er tjekkede vi op på at tilbuddet fungerede i går og det gjorde det. . . vi har rettet henvendelse til de omtalte butikker og priserne skulle være rettet til fra i dag tirsdag den 14 oktober 08 . . ellers skriv meget gerne til os på info@olfabrikken.dk, så sender vi en af vores konsulenter til butikken og får rettet prisen til.
Vi skal huske at det er COOP der muliggør at vi I forbrugere kan købe Ølfabrikken´s dåser med stor rabat, så vi tager gerne skylden for at holde en pæn tone ;0)
Med venlig hilsen
Lars
14. oktober 2008 kl. 16:21
Vi var i kvickly i Ålborg i dag tirsdag for at sikre os en ramme for en hund.
Det kendte de ikke noget til og der var ikke Juleale overhovedet. Ydermere måtte vi insistere for at købe 4 for 25 kr. som der ellers var annonceret ved varen.
Nå, men vi får jo se om det bedrer sig eller om der findes en butik et andet sted i landet som kan levere den annoncerede vare.
Vi vil gerne høre om et sted hvor det kan lade sig gøre at få 24 for en hund så sadler vi hesten og drager i felten.
mvh John
15. oktober 2008 kl. 11:35
Jeg har i dag onsd.15.okt. kontakter KVICKLY PR. TELEFON for at høre om de havde JULE-ALE, svaret var, de er ikke fremme, spørg efter dem.
Det vil jeg så sige viddere.
Hilsen EH
15. oktober 2008 kl. 11:37
Undskyld det var KVICKLY Valby
17. oktober 2008 kl. 15:22
Hej.
Jeg har været i Kvickly x-tra i Randers, der havde de heller ikke hørt om tilbuddet. Måske Ølfabrikken kan løse gåden, de er da ihvert fald de nærmeste til det.
Mvh. Søren Mikkelsen
Ps. venter spændt på svaret.
10. november 2008 kl. 14:29
Kan man stadigvæk få dette tilbud? Kvickly kender ikke noget til tilbuddet men der kører stadigvæk reklamer på eksempelvis BT.dk med tilbuddet. Dog står der på siden her det er fra uge 42???
11. november 2008 kl. 13:57
Hej Claus
Tilbuddet er gældende hele denne uge i Kvickly og Kvickly Xtra . . .
klik her og se kampagnen; http://www.bt.dk/section/NYHEDER/
Med
Lars
12. januar 2009 kl. 20:00
Jeg er meget glad for jeres Pale Ale og foretrækker at købe 24 ad gangen. Men jeg er nærmest rasende over jeres praktiske arrangement, når jeg skal købe mine øller. I Superbrugsen på Finsensvej fik jeg en skideballe af min ekspedient ved kassen fordi jeg ikke ville have, at han ville bryde emballagen ( tætsluttende celofan over alle 24 dåser).
Og hvorfor ville jeg så ikke have det ? Fordi jeg for 14 dage siden var udsat for det samme og efterfølgende tabte samtlige 24 dåser på vej ud af forretningen – fordi emballagen var ødelagt. Jeg mente, at han kunne bruge den stregkode, der er trykt på siden af papbunden. Næh, han skulle absolut have en af dåserne lirket ud og så bruge stregkoden på denne.
Jamen for fanden – så skriv den stregkode, han skal bruge uden på emballagen, så jeg kan komme helskindet hjem med alle mine øller.
Hvor svært kan det være ??????????????
Man køber jo heller ikke en pakke havregryn og accepterer, at ekspedienten åbner æsken for at finde den kode, der er nødvendig for at finde prisen – vel ??
Jeg prøver igen når vi når 1. februar 2009 – så I har ca. 14 dage til at rette op på denne åndsvage fejl.
Med venlig hilsen Mogens Kirckhoff